Danish Text of Anna Bøg's Letters of February, 1933

Here is the Danish text of Anna Bøg's letters of February, 1933, which were the basis for our post Bandits Besieging, Shells Whistling (February, 1933):

"Den 22. Februar om Morgenen var Bibelkvinderne ude i Hjemmene, men pludselig ved Middagstid blev der Panik paa Gaden. Vogne og Fodfolk skyndte sig ned at Gaderne, ved Middagstid hortes Kanontorden fra Nord-Byen, det var uroligt hele Eftermiddagen, og mange Flygtninge ankom. Den blinde Pige Chang-Kuei-Ch-ing talte til Bedemødet over Jer. 33,3 og fortalte om de tre Engle: Tro, Haab og Kærlighed; men det var nærmest for hedenske Flygtninge; de Kristne kunde ikke færdes ude. Vi tændte ikke Lys i Gaarden i Aftes, da Røverne laa lige her op til Byen; for Tiden er der ingen Maane. Jeg gik i Seng Kl. 7 1/2, men Kl. 9 1/2 maatte jeg op igen og i Tøjet paa Grund af en frygtelig Kanonsalve. Det blev en slem Nat, den værste, vi endnu har oplevet; Kanoner, Maskingeværer, Rifler, Haandgranater lød hele den Nat, saa der blev ingen Søvn.

"Kuei-Ch'ing sad det meste af Natten i Dagligstuen; det giver et Sæt i hende hver Gang en Kanon gaar af. Bjergaardes har heller ikke sovet hele Natten. Kokken der har sit Hjem ude i Byen, kom ikke til Morgen. Det ser ud som i Julen. En lille Klynge Graa (de forhenværende Soldater, nu Røvere) henne ved Templet i Nærheden har lige spist Morgenmad hos vore Genboere; endnu har de ikke banket paa vor Port for at faa Mad. Før Frokost lød der frygtelig Hylen og Raaben, det var Soldaterne, der kom in in Byen.

"Da Fru Bjergaarde og jeg for lidt siden stod paa Udkig i Vestgavlen, fik jeg pludselig Øje paa et stort Hul ved Kakkelovnen; en Kugle var gaaet igennem Vinduet og ind i Væggen. -- Det er Snevejr, den første Dags rigtige Snevejr hele Vinteren.

"Paa Kalenderen stod der i Morges: Markus 4, 40: "Hvorfor er I saa bange, har I ikke Tro?" Maa Herren i denne Stund være med i alle de smaa Hjem, der hvor der leves for ham og bedes til ham, og maatte de tro, at Jesus er med it det altsammen.

"Kl. 3 om Eftermiddagen: De gamle Graa holder sig stadig oppe ved det gamle Tempel og Hjørnet af Hovedgaden. Dagen lang Kanonskydning med afvekslende Riffelskydning og tillige Dagen lang deter herligste Snevejr, vi hele Vinteren ikke har set Magen til. Hvor er det godt for de Hjem, hvor de ikke har Vand, den rene Sne kan smeltes; alle de straatækte Huse bliver vædet, saa skulde der tændes Ild, vilde de ikke brænde saa hurtigt.

"Kl. 6: Den søndre Del af Byen er nu i den tidligere Mandarin Leos Hænder og den norde i Manchuokuo's. Der siges, at Røverhøvdingen Teng-Tieh-Mei vil komme ad den nordre Vej i Aften. Fru Chaos Hjem i Korsgade er plyndret for alt; de var gaaet allesammen og havde laaset Dørene; nu er selv Skodderne paa Huset væk. Det ser alvorligt ud; hvad mon Natten vil bringe? Nu har vi redet op hernede i min Dagligstue.

"Den 24. om Morgenen: Hele Natten uroligt. Vi havde Indtryk af, at det var fra Japaner-Huset (vort Nabohus), at der stadig blev fyret. Det syntes ikke at blive besvaret fra Nord; de graa stod stadig oppe ved Hovedgaden bag Sandsækkene. Efter Morgenmaden kom Hr. og Fru Bjergaarde med Kikkerten; vi var næppe kommen ovenpaa, før et Slag her omme i vor Gade blev paabegyndt. Vi maatte i en Fart ned igen; det varede ca. 3/4 Time. Voldsom Skydning. Manchuokuo's Soldater var kommen nede fra Floden bag paa de andre. Inde fra Japanerhuset stærk Modstand. Granaterne susede over vore Huse. Hvor har jeg mange Gange bedt Herren om at bevare vore gode nye Huse. Saa blev de gamle Graa atter drevet paa Flugt mod Syd.

"Maatte Ordsproget: "Alle gode Gange er tre" passe paa os her i Siuyen, saa vi nu maatte være færdige. Den lille Hans Bjergaarde var tillige syg sidste Nat; i Dag er han bedre. Fra vort Gavlvindue saa vi, hvorledes Sejrherrerne med Solflaget drog gennem Byen, standsede ved den faldne Soldat, der laa paa sin Post bag Sækkene. Jeg saa, hvordan en Tigger kom og stjal hans Sko af Fødderne paa ham, og Hundene slikkede hans Blod. Der ligger Faldne flere Steder baade ved Store og Lille Korsgade, og nu strømmer Rygterne jo ind om Røveroverfald i Hjemmene. Hos Fru Hsü, en af de nye, der læser, har de tage næsten alt. Hun siger: "Vi kan ikke klare os". Saavidt vi ved, er alle de Kristne i Fred. Hos Leo-Tang-An's tog de en Vatfrakke og hos Naboerne ligeledes. Hos Lao Shi Chia slog de en af de gamle ihjel.

"Japanerhuset var Centrum i Morges, men Herren holdt sin Haand over os alle sammen; kvinderne laa paa Gulvet og bad, da det var allerværst. Nu er alle Flygtningene igen sendt hjem, og vi skal hvile lidt i Eftermiddag. Der var 15 paa Spisestuekangen sidste Nat, i den store Stue 30 eller flere. Bare de maa faa Hovedet indenfor, er de glade. Vi fik en dejlig Sne - 1/2 Fod - herligt Snevejr i Dag igen. Der kom i Aften en mistænkelig Soldat ind i Gaarden; heldigvis tog Hr. Bjergaarde ham kraftigt i Tale, saa han gjorde Undskyldning og forsvandt.

"27. Februar: Hvor Folket dog lider. Jeg kan ikke andet end lide med det. Ved Tusmørket kommer de med Bylter og Babyer, de tør ikke være hjemme, Es. 21, 4, denne Gang dog nærmest Hedninger. Butikkerne er lukkede. I Gaar kom der nok ca. 100 Manchoukuo-Tropper. Det er værre med Røverne end nogen Sinde før.

Source:
Bøg-Madsen, Anna; "Uddrag af private Breve fra Frk. Bøg Madsen", Dansk Missionsblad; April 26, 1933; Vol. 100, Nr. 17, pp. 245-246.

Image:
Anna Bøg's letter offering her life to the D.M.S., from the D.M.S. archives in the Rigsarkivet.
All D.M.S. materials used with permission.