"I denne Overgangstid er Oprørerne, afskedigede Soldater og professionelle Røvere vanskelige at skelne imellem, da de alle driver Røveri som Næringsvej.Source:
"Mange af disse Folk her paa Egnen skylder mig ikke blot for længere Hospitalsophold, men i Henhold til almindelig Talemaade tillige baade Helbred og Liv, hvorfor jeg havde ubetinget Tillid til, at ingen vilde røve Hospitalet eller gøre mig Fortræd. Saaledes var ogsaa den almindelige Folkestemning, og Politiet delte denne Opfattelse.
"Hospitalets Døre har staaet Folket aabne dag og Nat, og vi har aldrig søgt andet end Guds Beskyttelse og Folkets Kærlighed. Natten de 11. April blev jeg kaldt ned til Mandshospitalet for at tilse en saaret Patient, som ventedes hvert Øjeblik. Da jeg kom ind og begyndte mine Forberedelser, blev jeg omringet af de Soldater, der befandt sig i Værelset og forestillede at vente paa den saarede Kammerats Ankomst. De holdt mig tre Pistoler for Brystet og stak mig i Ryggen med en Riffel, medens andre skyndsomst bandt mine Arme og bagfra lagde en Løkke omkring Halsen. Kun halvt paaklædt med en Røver ved hver Arm og en Riffel stukket haardt i Ryggen, samt omringet af en Flok Banditter, blev jeg i den kolde Foraarsnat bortført fra Hjem og Virksomhed ud til det ørkesløse Fangeliv i afsides Bjergegne. To af Hospitalets Medhjælpere blev ordret med, af hvilke den ene senere fik Lov at gaa hjem igen, medens den anden forblev til at gaa Bud o.s.v.
"At blive saa voldelig revet bort fra alt, hvad man i det daglige Liv har været knyttet til, synes de første Dage at være en levende Begravelse paa Grund af det øjeblikkelige Ophør af alt Arbejde og den tilvante Virksomhed. Desuden virker den ny Omgangskreds med in Aandsraahed, Umoralitet og Grusomhed, samt det omflakkende Kains Liv . . . I sin hjælpeløse Tilstand er man ganske uden Dødsfrygt, da Tanken om Overflyttelse til det himmelske Hjem virker frigørende og trøstende.
. . .
"Salmebogen og et Nyt Testamente var de eneste Bøger, jeg medførte, da man maa afkaste al Byrde for bestandig ved Nattetid at kunne bestige Bjergene samt vade gennem Floder og Bjergstrømme, saa meget mere som Røverne kun sjældent benytter de kendte og mere tilgængelige Stier over Bjergpas og Vadesteder; hvor ingen Fjende overrumpler dem, og hvor ingen Spion følger efter. Desuden bliver Tøjet ofte gennemblødt under Regnskyl, saa man kun med stor Forsigtighed kan holde Bøger og Sæbe tør. . .
"Det har ogsaa været mig en stor Opmuntring at have Lejligheden til at bringe mange Mennesker Frelsesbudskabet samt Lægehjælp. En gammel Medicinhandler laa sammenkrøben paa sin Kang. Han havde ligget i flere Timer med indeklemt Brok (Strangulated Hernia). Jeg tilbød ham med min Lommekniv at Skære saa megen Aabning, at Tarmen kunde føres tilbage til dens normale Leje, hvorefter han uden Fare kunde bæres til Hospitalet for videre Behandling. Heldigvis lykkedes det at faa Tarmen tilbage uden at bruge Kniven.
"En Røver var skudt gennem højre Lunge, og Kuglen havde siddet i venstre Skulderparti i to Døgn. Hurtig Operation var nødvendig for at bevare Lungen ren, men Instrumenter og Medicin til Bedøvelse manglede; men da Manden hørte, at vi i Vesterland, før vi kendte Brugen af Anesthesi, maatte operere foruden, saa indlod han sig derpaa, hvorefter jeg skar med en chinesisk Barberkniv og tog Kuglen ud med Skaftet af min Theske. Manden blev rask i Løbet af to Uger.
"En anden Mand havde venstre Overarm splintret nær ved Albueleddet af en Riffelkugle. Han havde tre Uger anvendt Plaster af et Slags Skomagerbeg, og hele Armen var angrebet af Betændelse og fyldt med Pus. Instrumenter og Medicin var blevven hentet paa Hospitalet, og det lykkedes med lokal Anesthesi at gøre Armen i Stand og udtage syv Stykker Ben. Armen er nu næsten lægt med bevægelig Albueled og ny Bendannelse i Overarmen.
"En Mangfoldighed at mindre Operationer har jeg foretaget, og i mange Hjem harjeg uddelt Medicin til mindst en Snes Mennesker for mange forskellige Sygdomme, og Røverne satte en ikke ringe Ære i saaledes at bringe Lægehjælp til Huse, og de forlangte Æg og andre gode Ting til mig som min Hustru dog havde sendt dem tre Hundrede Dollars til af skaffe, saa Røverne tog ogsaa derved Fortjenesten samt spiste de fleste af Ægenne.
"At der for Tiden findes flere Tusinde Røvere her i Omegnen, som ernærer baade sig selv og Familie ved Røveri, skyldes de store politiske Omvæltninger. Den sidste Mandarin med en betydelig Hærafdeling blev ved Regeringsskiftet drevet ud i Bjergegnene og maa ved Røveri søge at dække de løbende Udgifter. Desforuden findes der mange andre Fredløse o.s.v., der ligeledes benytter Røveriet som Næringsvej. Derfor kan alle Røvere heller ikke betragtes ud fra samme Forudsætning. Vanskeligheden ved Adskillelsen opstaar derved, at de politiske Fredløse benytter sig af Folk og Fremgangsmaader, der nedsænker dem i almindeligt Røveri og borgerlig Fredløshed, saa der kun bliver den Forskel, at en Del af Indtægterne fremdeles anvendes til politisk Agitation, samt til at dække Udgifterne ved Agitatorernes klimatiske Sundheds Ophold og politiske Udenlandsrejser.
"Røverbanden, der bortførte mig, tilhører den politiske Afdeling. Lederne er Medlemmer af Skole- og Studenterforeninger. De er i Alderen fra 16 - 25 Aar. Oprindelig var der kun en Snes Medlemmer, men har siden forøget deres Tal med omkring halvtreds lejede Folk, som faar Maanedsløn, og de holder dessforuden mange Spioner. Paa mange Maader er de forledet, forlokket og forløjet af den politiske og sociale Agitation og de Strømninger, der er oppe i Tiden. Særligt er de paavirkede i Retning af ondsindet Kritik og Had. De beflitter sig stadig paa at iværksætte internationale, industrielle og politiske Komplikationer og Forviklinger. Med Forkælighed dvæler de ved Fortidens politske Fejlgreb, som jo iøvrigt ingen Historiker søger at skjule, undskylde eller fralæge de Skyldige Ansvaret for. Historisk Advarsel og Belæring har de ikke forstaaet at tilegne sig. Af den nærværende Verdenssituation har de hverken Forstaaelse eller Overblik. Deres Benyttelse af og indgaaende Samliv med et stort Antal lave Forbrydere vil i Løbet af kort Tid bundfælde dem selv.
"Skønt de or bitre i Sindet og hylder mange ikke kristelige Anskuelser, har de dog ikke dadlet mig for noget, ikke heller har de udtalt sig ufordelagtigt om Missionsarbejdet eller dets Motiver. I deres ungdommelige Uerfarenhed og Mangel paa diplomatisk Indsigt untænkte de den Plan at bortføre mig som Gidsel og dermed bringe Regeringen til at udbetale en half Million Dollars smat udlevere en Del Skydevaaben med tilhørende Ammunition. Alt dette mente de at kunne opnaa i Løbet af en Uges Tid. En fulstændig Overvurdering af en Missionærs Betydning og Værdi i Samfundet. Regeringens Afslag mente de vilde føre til Krig mellem Japan og Amerika, hvilket de ansaa som en Hjælp i rette Tid for China. Jeg søgte at vejlede dem, men de fulgte ikke mine Raad.
"Efter nogen Tids Forløb udkom der en Lov, der forbyder Udbetaling af Løsepenge til Røvere, samt fordrer den Person straffet, som uden Tilladelse giver Løsepenge. Da Loven ikke understøttes og gennemføres med fornøden Politimagt overfor Røverne, saa maa den værgeløse og ubevæbnede Borger taale og lide baade Røvernes Overfald og Politiets Straf, da Løsepenge fremdeles maa udbetales, eller ogsaa Fangen efter grusomme Pinsler maa bøde med Livet.
"Som Helhed er Røverne ikke indstillede efter kristelig Undervisning, dog er adskillige ikke uimodtagelige, hvorfor det ogsaa lykkedes mig at formaa nogle til at rejse hjem; medens andre har lovet mig at opgive Erhvervet, saasnart de har faaet deres Sommerløn udbetalt. Begge Lederne har ogsaa nærmere forhørt sig om Muligheden for at faa "rene Hænder", som de havde hørt mig sige, at Alverdens Sæbe ikke formaaede at skaffe.
"Røveriet er ofte ikke foraarsaget af Havesyge og Dovenskab. Kristen Kærligheds Opfindsomhed med Hjælp og Beskyttelse for mangfoldige ulykkeligt stillede Mennesker er selvfølgelig ukendt i Hedningeland. Begrebet Barmhjertighed har de Udtryk for, men Virkeliggørelsen mangler som Regel. Fattighjælp, Aldersrente, Sygekasse, Hospitaler, Sindssygeasyler, Alderdomshjem, Fredehjem, Børnehjem og andre Redningsinstitutioner kendes lige saa lidt som offentlige Skoler, der giver Børnene varm Middagsmad samt fri Tandklinik og Sygepleje. Gensidige Hjælpeforeninger med Assurance mod Ildebrand, Kreaturpest og Avlsødelæggelse er alt ukendt, hvorfor det enkelt Menneskes Tab ofte overstiger Bæreevnen. Naar saa Brødet mangler, hvad skal de saa opholde Livet med i de smaa, utætte Huse, uden Loft og med tyndt Tag og kun hullet Jordgulv, der om Sommeren er saa fugtigt, at smaa Vandrender er nødvendige til at bortlede den gennem Grundvolden indsivende Vandmængde, medens Gulvet om Vinteren fryser til en kold Isflade, der opsluger den Varme, de smaa sultne, næste nøgne og ofte syge Børn saa haardt tiltrænger. I de utætte Vinduer findes der kun et tyndt Lag Avispapir som Værn mod den paatrængende Vinterstorm. Den arbejdsløse og hjælpeløse Familieforsørger forgriber sig saa paa andres Ejendele og forbliver for Resten af sine Levedage en stakkels samfundsbitter og fredløs Røver. Da hele Familien i Henhold til Østens Skik og Rettergang underkastes Hjemsøgelse for det enkelte Medlems Fejlgreb og Forbrydelse, saa maa Hjemmet flyttes til afsides og ukendte Egne. Andre Røvere er helt eller delvis sindssyge, men da de eer ganske uden Barmhjertighhedens Hjælpekilder, søger de ligesom de Spedalske Føde og Husly paa afsides Steder og ved Selvtægt.
"Mange Røvere her paa Egnen er Arbejdsmænd, der om Foraaret kommer fra Shantung for at søge Arbejde ved Silkespinderierne o.s.v. for saa atter at vende tilbage sent paa Efteraaret med deres Sommerløn. Silkespinderierne har standset Arbejdet, og disse Arbejdere staar saa uden Ehrverv eller Rejsepenge. De lader sig saa hyre af Røverne for Maanedsløn, og en stor Del af dem deltager kun som Vagtmænd. Hermed er langtfra alt sagt om Røvere eller Røveri. Der er kun paapeget nogle foraaarsagende Omstændigheder, der medvirker til at føre mange Røvere ind i deres ulykkelige tilværelse.
"Oprindeligt var det aldeles ikke Røvernes Hensigt at ville afpresse mig eller Hospitalet Penge; men da Landet er meget forarmet, og deres Sommerudbytte er ringe, og de staar ved Vinterens Begyndelse uden Vinterklæder og Fødevarer for sig selv og Familie, samt skylder de lejede Folk flere Maaneders Løn, saa tog de mod min Henstilling om at nedskrive Fordringerne.
"De sendte mig saa tilbage under fuldd Beskyttelse mod Tilfangetagelse af andre Bander og under stor Livsfare, da der findes mange Regeringstropper paa Egnen med Røvernes Udryddelse som Formaal. Hellere end at overgive mig til den nærmeste Hærafdeling vilde de vise Armeen, at de formaaede at aflevere mig der, hvor de for 196 Dage siden havde hentet mig.
"Den 25. Oktober 1933 Kl.2 Morgen blev jeg sat paa fri Fod og modtaget med megen Kærlighed i mine kære hjemlige Omgivelser.
"Røverne har hele Tiden behandlet mig saa godt som Omstændighederne og deres fortvivlede Levekaar kunde formaa. Med Vilje og Forsæt har de ikke mishandlet mig, og de har bevogtet mig fra at overvære andre Fangers Piskning og Pinsler.
"En Dag fandt nogle kære Børn paa at dekorere mig med Blomster, og derefter benyttede de unge Røvere daglig Lejligheden til at fylde mit Knaphul med de pæneste Blomster, de kunde finde.
"Hvor dybt jeg end beklager, at der maatte gives "Løsepenge", saa er det dog en Trøst, at en stor Del deraf vil blive benyttet til Føde, Klæder og Hussly for mange Mennesker, som med eller uden egen Skyld er i saa stor Nød, at mange Hungersnods Bidrag ikke finer bedre Anvendelse.
"Røverne paastaar, at jeg efter denne Bjergtur vil kunne arbejde mindst fem Aar længere end ellers. Det kender kun Gud, men han formaar ogsaa at skænke den tidobbelte Velsignelse.
"'Til en kærlig Troens Forbøn siger Herren ikke nej', det er atter bevist med den gode Afslutning paa denne Tildragelse.
"Hjertelig Tak til alle de kære Venner for trofast Forbøn gennem den lange Tid.
"Kærlighedens Hilsen fra Eders taknemlige Udsendinge.
"Kirstine og N. Nielsen"
Nielsen, Kirstine and Niels; "Blandt Røvere i 196 Dage;" Dansk Missionsblad, Vol. 100, Nr. 47, November 22, 1933; pp. 685-690.
No comments:
Post a Comment